Fotografi

Fotografi er sammensat af de to oldgræske ord ‘photo’ (lys) og ‘graph’ (at tegne). Fotografi er derfor kunsten at tegne med lys.

Når et fotografi skabes bruges lys til at optage et motiv og fastholde det på en lysfølsom overflade.

Processen med at skabe et fotografi begyndte i 1826 eller 1827, hvor franskmanden Joseph-Nicephore Niepce med inspiration fra litografien opfandt en metode, så han kunne tage verdens første overlevende fotografi. Billedet blev taget fra et vindue på et fransk landsted, og eksponeringstiden var 8 timer i fuldt dagslys.

Verdens første kendte overlevende fotografi

Vi skulle dog frem til 1871 før englænderen Richard Leach Maddox opfandt en proces, som gjorde det muligt at påføre glasplader en (tør) emulsion. Andre byggede videre på ideen, og det førte til mere pålidelige og meget hurtigere emulsioner end tidligere. Eksponeringstiden blev reduceret til brøkdele af sekunder, det blev muligt at fotografere håndholdt og med stadig mindre kameraer. Glasplader blev udskiftet med film, og i 1880’erne puttede amerikaneren George Eastman filmruller på markedet. I 1888 lancerede samme Eastman sit Kodak kamera under sloganet: “You press the button, we do the rest.”

The Kodak Camera

Langt senere blev fotografiet digitalt, men grundprincipperne er de samme. Nu er det bare en billedsensor, som opfanger lyset og lagrer motivet. Nu som før hænger pris og kvalitet, og behov, sammen. Spejlrefleks eller lommekamera, eller mobilkamera – eller full frame versus crop sensor spejlreflekskamera – hardwaren afgør de færdige billeders kvalitet og udtryk. Altså præcis som i de analoge dage, hvor kameratyper, objektiver og filmformater havde betydning for både funktion og kvalitet/udtryk.

Uanset hvor forkromet hardwaren er, bilder jeg mig ind, at et godt billede stadig er fotografens og altså ikke fotografiapparatets fortjeneste. Jeg er dog også klar over, at udstyret adskiller den glade amatørfotograf fra den seriøse fotoentusiast og især fra den professionelle fotograf. Der findes genrer, hvor udstyret er en del af selve processen. En naturfotograf eller en seriøs portrætfotograf kommer ingen vegne med et kit set – altså et billigt digitalt spejlreflekskamera (DSLR) med et billigt objektiv, typisk en 18-55 mm. zoom. Ligeledes er det klart, at en reportagefotograf kun leverer bedre billeder, hvis hun eller han har state of the art-udstyret med i fototasken.

Som amatør må jeg altså gøre op med mig selv, hvad jeg vil eller kan fotografere med det udstyr, jeg nu engang har til rådighed. Og råd til. Heldigvis er min foretrukne genre lige nu street photography i en eller anden form. En rimelig vidvinkel er klart en fordel indenfor genren. Igen, man kan købe eller drømme om at købe state of the art inklusive et lysstærkt 28-35 mm. objektiv, men i dag er objektiver og teknikken i kompaktkameraer og i mobiltelefoner så gode, at man sagtens kan bruge disse kameraer til seriøs fotografi.

 

Færgelejet ved Egholmfærgen fotograferet med mobilamera.

 

Selv har jeg stor fornøjelse af mit kompaktkamera, et Canon PowerShot G16. Jeg bruger også mit efterhånden gamle og outdatede DSLR (kit) og kameraet i min ligeledes lettere antikke telefon, men netop til street photography er kompaktkameraet p.t. mit favoritlegetøj. Ud over at have et fint zoomområde – ikke mindst ned til 28 mm. vidvinkel (35 mm.-ækvivalent; nørdesnak jeg knap nok selv forstår, men søg evt. på det) – er det så lysstærkt, at jeg reelt kan tage billeder om aftenen i byområder.

nordkraft nyhavnsgade østerbro regn; 261215

 

Cykelstativ ved Musikhuset fotograferet med Canon Powershot G16. 

 

 

Sammenfatningsvis kunne mit motto være, at ‘whatever works’, og så må resten handle om at finde sit/mit eget udtryk.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn